Tegnsprogstolkning
Hos Nuts har vi stor viden om tegnsprog og du får en erfaren og professionel tolk.
Vores tegnsprogtolk er Margit Sander Granlien. Hun har den 3½ årige uddannelse som tegnsprogstolk, der inkluderer kendskab til tolkeetik, sproglige minoriteter og ikke mindst døve, døvblevne og døvblindes kultur og livsvilkår.
Margit mange års erfaring som tegnsprogstolk, og har tolket alt fra fester, forældremøder til pressemøder.
Brug for en tegnsprogstolk?
Skriv til: info@nuts.gl eller ring til Margit: +299 25 66 34
Hvad er tegnsprog?
Tegnsprog er ikke internationalt, men forskellige fra land til land. I Grønland bruges dansk tegnsprog, med enkelte grønlandske tegn.
Tegnsprog er et selvstændigt sprog med egen grammatik.
Tegnsprog består af håndbevægelser, ansigtsudtryk og kropssprog til at udtrykke ord og sætninger.
Tegnsprog åbner muligheder for kommunikation og inklusion for døve og hørehæmmede personer.
Vil du I kontakt med (andre) døve og hørehæmmede?
Besøg Facebooksiden for Kalaallit Tusilartut Kattuffiat (KTK), Grønlands Døveforening.
Herunder er en kort film fra Dansktegnsprog.dk,der forklarer lidt om tegnsprog.
En tegnsprogstolk er med til at understøtte ytringsfrihed,
og retten til information.
Tegnsprogstolk tolker mellem døve og hørende, så de kan kommunikere med hinanden.
Tolkningen foregår fx på arbejdspladser, hvor døve er ansat, i sociale situationer, på uddannelsessteder og ved møder med offentlige myndigheder.
Tolkningen foregår simultant. Enten fra et talt sprog til tegnsprog, eller fra tegnsprog til tale (stemmetolkning). Tolken oversætter samtidig med, at tolken hører det næste, der bliver sagt. Personen, der taler eller tegner, behøver altså ikke holde pause efter hver sætning.
Tegnsprogstolken har tavshedspligt. Det betyder at tegnsprogstolken ikke videregiver nogen form for oplysninger, medmindre klienten har givet samtykke. Tavshedspligten gælder også efter afslutningen af tolkeopgaven.
Besøg Tilioqs hjemmeside og læs mere meget om handicapkonventionen og hvilke rettigheder den indfører i Grønland.
Slut med manglende inddragelse.
I FN’s Handicapkonvention står der at alle staterne skal fremme og anerkende tegnsprog.
Når der er en tegnsprogstolk til stede under samtalen, bliver døve/hørehæmmede inkluderet i kommunikationen og får mulighed for at give udtryk for deres tanker og følelser langt mere nuanceret og detaljeret. Brug af tegnsprogstolk sikrer, at døve kan give deres mening til kende, og være fuldt ud inddraget i ting der vedrører deres eget liv.
Det skal være slut med skrive frem og tilbage med døve/hørehæmmede borgere ved møder hos kommunen eller på sygehuset. En tegnsprogstolk åbner muligheder for ligeværdig kommunikation og dermed inklusion for døve og hørehæmmede personer i samfundet.
Besøg Tilioqs hjemmeside og læs mere meget om handicapkonventionen og hvilke rettigheder den indfører i Grønland.
